top of page
CAMINO FRIENDS
Vandring, yoga & oplevelser

  Tid til oplevelser & nærvær  

 Rejsedag d. 3. juni ´27 / Oplæg 8 vandredage  

  SVÆRHEDSGRAD 

 Oplev den spektakære Camino Primitivo fra start 

     Sammen på Caminoen / max. 6 deltagere  

Flere har fået øjnene op for Camino Primitivo, der starter i Oviedo og strækker sig over 321 km. i Asturien og Galicien til Santiago de Compostela. Specielt den første del til A Fonsegrada er unik med absolut storslåede landskaber. Hvis man går alene, skal man have overblik over faciliteterne langs ruten og være forberedt på de til-tider lange strækninger uden adgang til forplejning. 

- Selv har jeg gået strækningen til A Fonsegrada og Lugo tre gange (en gang til Santiago), og hver har jeg været blæst bagover af landskaberne og fx. udsigten over floden Nadia i 1.200 meters højde. Normalt vil jeg give turen 4 stjerner i sværhedsgrad, men på grund af mit gennemtænkte dagsprogram og fokus på velvære og restitution bliver det til tre store stjerner.

Tag med på til juni og oplev den ældste dokumentere pilgrimsrute. De første tre vandredage er forholdsvis lige-til, så vi vender os til tilværelsen som nomader for en stund. Uanset er Primitivoen en drøj omgang med de mange lange bakker, men med en blanding af korte og længere vandredage, når vi frem i god behold. Glæd dig til en unik vandreoplevelse fra Oviedo til A Fonsegrada -

Oplægget går på 8 vandredage  inklusive elementer af coaching & teambuilding, men du kan deltage det antal dage du ønsker og har mulighed for. Jeg kommer med forslag til flyrejse og overnatning, og vil gøre mit bedste for at facilitere en oplevelse for livet. Du har selv styr på rejseforsikring og rejser som sådan på eget ansvar. De fleste dage tilbyder jeg yoga, afspænding og meditation, 30-45 min., eller også har du nok i vandreoplevelsen og alt det andet, der følger med? Tag med på fællestur langs den spektakulære Camino Primitivo -

  Fællestur med plads til alenetid & individuelle behov  

Kr. 2.750,- Tilmelding, forberedelse, pilgrimspas, førstehjælpssæt, yoga & meditation (valgfri) samt forslag til flyrejse & overnatninger   

+ Egenbetaling til overnatning på gode albergue, måltider, snacks & drikkelse for 300-400 kr.  per dag + Fly & transfer. De fleste dage er der mulighed for privat værelse på algergue/pension/hotel, og du kan vælge at få bagagen transporteret dag til dag for 50-55 kr.    

+45 31107046

   CAMINO FRIENDS

For Camino-entusiater    

  • Facebook
  • Instagram Social Icon
IMG_20240707_124255_607.jpg

 - Primitivoen er rig på unikke vandreoplevelser  

         En både individuel & social fornøjelse     

WhatsApp_Billede 2025-11-05 kl. 11.50_edited.jpg
dags-progam

4. juni / Oviedo - Paladín 19 km. Vi starter vores pilgrimsvandring, og snart er vi omgivet af landlig idyl. Vi tager os god tid til pauser og finder vores flow. Bakkerne langs dagens rute er til at have med at gøre, og som de fleste dage tilbyder jeg yoga, afspænding og meditation.

​​​​​

​​​​​​​

8. juni / Campiello - Pola de Allande 15 km. Efter en times tid er vi fremme i Borres, og snart deler ruten sig. Vi tager os god tid og nyder en forholdsvis kort dag frem til hyggelige Pola de Allande, der er belligende i 525 meters højde og omgivet af kuperede landskaber.    

11. juni / Grandes de Salime - A Fonsegrada 25 km. (evt. med taxa de sidste 7 km. til A Fonsegrada) Vi fortsætter i gennem eventyrlige skove og åbne landskaber. Som hver dag tager vi god tid til pauser og godt halvejs, efter dagens bakke, tager vi et længere ophold, inden det sidste stræk frem til A Fonsegrada. Måske ønsker du selv at fortsætte vandringen videre til Santiago, ellers tager vi bussen (cirka en time) frem til overnatnng i Lugo, der er kendt for sine romerske bymure, unik madkultur og sin betydning for pilgrimsfærden. Næste formiddag (lørdag d. 12. juni kl. 11.00) tager vi bussen halvanden time til afslutning i Santiago de Compostela med mulighed for direkte fly til København samme aften.

3. juni  / Oplagt flyrejse til Oviedo med mellemlanding i Paris (samlet rejsetid 5t30) til ankomst kl. 16. Oviedo er en dynamisk metropol og samtidig kendt som historisk pilgrimsstation med en seværdig gml. bykerne. Oplagt fly retur d. 12. juni, direkte Santiago de Compostela - Kbh.​​​​​​

5. juni / Paladín - Cornellana 18 km. Efter cirka halvanden times vandring er vi i Grado, der sammen med Salas og Tineo, er blandt ganske få byer vestover fra Oviedo. Vi bevæger os længere ud på landet og udover et par større bakker efter Grado, er dagen uden de store stradbadser. Fremme i landsbyen Cornellana er der mulighed for overnatning på et 1.003 år gml. kloster med pilgrimsstemning og moderne faciliteter. 

6. juni / Cornellana - Bodenaya 19 km. Først går i gennem smukke og frodige landskaber med traditionelle gårdhuse og frugthaver, og fremme i Salas holder vi en længere pause, inden det går jævnt op ad bakke igennem eventyrlig skove. En særlig oplevelse i vente !

7. juni / Bodenaya - Campiello 25 km. (evt. med taxa de sidste 6 km. til Campiello) Dagen starter forholdsvis lige-til frem til charmerende Tineo med tid til frokost, inden vi fortsætter igennem storslåede landskaber. Udsigterne bliver vildere og vildere, og Primitivoen begynder at vise sig fra sin mere udfordrende side. Vi er forberedte, holder gode pauser, og hvis strækningen bliver for anstrengende, er det oplagt at hoppe på en taxa.   

9. juni / Pola de Allande - Berducedo 18 km. Det går op ad fra start i Pola de Allande og i løbet af dagens første 8 km. bevæger vi os op i 1.150 meters højde. Stigningen er jævn og forholdsvis lige-til bortset fra det sidste mere stejle stykke frem til Palo-passet med vilde udsigter i vente. Her finder vi formentlig også en madvogn, og ellers er vi forberedte med rigelig væske og forskellige snacks inden den sidste del frem til Berducedo.

10. juni / Berducedo - Grandas de Salime 20 km. Dagen starter lige-til den første time frem til La Mesa, der er en lille søde flække med en håndfuld huse og en hyggelig café beliggende i 900 meters højde. Vi fortsætter op til en fantastisk udsigt over floden Navia, inden vi starter en lang men jævn nedstigning på hele 1.200 højdemeter ned til en dæmning, der deler floden, hvorfra det igen går op ad bakke, og snart er det tid til endnu et cafébesøg med vilde udsigter over området, inden vi fortsætter frem til charmerende Grandas de Salime.

  - The way is the goal

Copyright Camino Friends

www.caminofriends.info

Kontakt :

  • Facebook
  • Instagram Social Icon
bottom of page