top of page
CAMINO FRIENDS
Vandring, yoga & oplevelser

   Oplevelser & nærvær   

  Oplagt rejsedag den 24. april 2027 / 1-6 vandredage  

  SVÆRHEDSGRAD  

 Oplev Camino del Norte fra start i Baskerlandet  

Starten af Camino del Norte er fantastisk smuk og en udfordring for de fleste. De mange bakker kan være overvældende, men med en god blanding af korte og længere vandredage samt fokus på restitution og velvære, når vi glade frem til Munitibar. Glæd dig til naturoplevelser udover det sædvanlige med frodige landskaber og smukke strande.

   Sammen på Caminoen / Max. 6 deltagere   

Starten af Camino del Norte er meget kuperet, men vi tager tid til pauser og finder vores rytme, og hvis turen alligevel bliver en for stor mundfuld, er der aldrig langt til en bus, tog eller hjælp fra den lokale taxachauffør. 

 - Plads til alenetid og individuelle ønsker & behov  

Oplægget går på 6 vandredage, men du kan deltage en dag eller flere, som du ønsker og har mulighed for. Jeg giver gerne forskellige forslag til flyrejse og overnatning og vil gøre mit bedste for at facilitere en oplevelse for livet. De fleste dage tilbyder jeg let yoga, afspænding og meditation, 30-45 min., eller også har du nok i vandreoplevelserne og alt det andet, der følger med? Du står selv for rejseforsikring og rejser på eget ansvar. Med elementer af coaching & teambuilding. Tag med på fællestur fra start af Camino del Norte -

Kr. 2.250,-​​​ i tilmeldingsgebyr inkl. pilgrimspas, førstehjælpssæt, forberedelse, mulighed for yoga, forslag til flyrejse & overnatning   

+ Fly & transfer samt udgifter til albergue/hostels, morgenmad, snacks & middag 300-400 kr. per dag. De fleste dage mulighed for hotel/pension + evt. bagagetransport for 7-10 euro per dag

   CAMINO FRIENDS

For Camino-entusiaster     

  • Facebook
  • Instagram Social Icon
CCCWhatsApp Image 2024-07-14 at 16_edited_edited.jpg
       En livsbekræftende rejse med Camino Friends. Daniel Walter  

   Oplev San Sebastian med indbydende badestrande  

MONWhatsApp Image 2024-08-08 at 16.15.55_6c9eff68.jpg

    Klosteret ved Sankt Lucia kirken, Ziortza   

  En både individuel og social fornøjelse  

Dagsprogram

25. april / Irún - Pasai Donibane 17 km. (evt. flyrejse Kbh. - Bilbao kl. 7.00-9.50 og bus til Irún). Der er bakker fra start, og snart vælger vi en Camino-variant videre op over en højderyg med vilde udsigter. Glæd dig til fantastiske naturoplevelser i det smukke og frodige Baskerland. Ved landsbyen Pasai Donibane nyder vi en drink på det charmerende torv, inden vi krydser fjorden i en lille båd. 

26. april / Pasai Donibane - San Sebastian - lidt før Orio 20 km. Igen med bakker fra start, men stien er af en god beskaffenhed, og efter halvanden time har vi udsigt til San Sebastian med tid til at gå på opdagelse i den gamle bydel med direkte adgang til indbydende badestrande. Bakkerne fortsætter efter San Sebastian, men vi tager os god tid omkring og finder vores flow.      

27. april / Lidt før Orio - Zarautz - Getaria 15 km. Endnu en dag med frodige og fantastisk smukke landskaber. Fra surferlandsbyen Zarautz vælger vi en nem kyst-variant frem til den lille havneby Getaria, der ligesom San Sebastian er kendt for sin gastronomi. 

28. april / Getaria - Zumaia - Deba 20 km.  Først går vi lidt ind i landet langs vinmarker til Zumaia, hvor vi tager en lille omvej for at opleve den impornerende strand Itzurun og Flysch, der pga. de unikke klippeformationer, har været scene i "Game of Thrones". Vi vender tilbage til Caminoen og fortsætter igen langs vinmarker og igennem flotte skove til afslutning i Deba.

29. april / Deba - Markina 24 km. (evt. taxatur 9 km. til caféen i Olatz). Turens kongeetape leder os i gennem spektakulære landskaber og eventyrlige skove. Samlet 1.500 højdemeter (op/ned) ! Som de fleste dage med valgfri let yoga, afspænding og meditation.

24. april / Oplagt flyrejse til Bilbao (tur-retur), Biarritz eller San Sebastian med nem adgang til starten af Camino del Norte i Irún ved den fransk-spanske grænse. Med mulighed for bådtur og byvandring. Tidspunkt for velkomst aftales nærmere.  

  

30. april / Markina - Munitibar 12 km. eller samlet 25. km. til Gernika. Vores sidste dag sammen med oplevelser udover det sædvanlige. Først går vi langs en lille å, og snart går det igen op ad bakke frem til klosteret og den 1.000 år gammel kirke ved Ziortza, hvor vi smager den lokale munkebryg. Ved frokosttid gør vi holdt i landsbyen Munitibar, og måske fortsætter du selv til Gernika, der er kendt for Picasso og Freedom-museet, ellers tager vi bussen til Bilbao med mulighed for besøg på Guggenheim-musset og afslutning i det farverige i kvarter Casco Viejo. Tak for denne gang. Buen camino.

  - Dont walk faster than your soul, Pat, hospitaliero

Copyright Camino Friends

www.caminofriends.info

Kontakt :

  • Facebook
  • Instagram Social Icon
bottom of page