Mange både offentlige og private albergue åbner fra starten af juli og sammen med det meste af Spanien hilser de pilgrimme fra de fleste europæiske lande velkommen til igen at vandre Caminoen på forsvarlig vis. Vi tager forbehold og går med respekt for hinanden.
Mange både offentlige og private albergue åbner fra starten af juli og sammen med det meste af Spanien hilser de pilgrimme fra de fleste europæiske lande velkommen til igen at vandre Caminoen på forsvarlig vis. Vi tager forbehold og går med respekt for hinanden.
"Listen to your body, feed your body", Surinder Singh, yoga teacher, Rishikesh
"Listen to your body, feed your body", Surinder Singh, yoga teacher, Rishikesh
Oplevelsesrejser med tid til nærvær
De fleste går, andre cykler, og flere gange har jeg mødt pilgrimme til hest eller med æsel som følgesvend. Det er nemt at falde i snak om dagens udfordringer, og hvad vi ellers har lyst til at dele. Der opstår let et fællesskab, og så er det er sjovt, som man møder hinanden igen og igen, som da min far og jeg rendte ind i vores nye venner i Santiago de Compostela. Klar til en sidste skål med Irene, Mette, Jan, Valdemar og den canadiske professor.
Fortællinger fra Caminoen
Camino de Santiago er for de fleste med hang til oplevelser udover det sædvanlige. Sidste sommer havde jeg fornøjelsen at møde de hyggelige Camino-fætre Jack og John, der var afsted på den udfordrende rute, Camino Primitivo. Den ældste Jack, der elskede Danmark, havde ikke bevæget sig meget de seneste 40 år, hvor han havde siddet bag skrivebordet, som han sagde, mens John, der stadig var i 60érne var mere aktiv. Til gengæld var det Jack den ældste fætter, der efter at have hørt og læst om pilgrimsruterne i Spanien, var blevet "hooked" på at opleve Caminoen og specifikt Primitivoen. Hans venner havde sagt "Hvad tænker du på?", når han havde spurgt om de ville med, men John havde været frisk på idéen. Jack og John tog sig god tid undervejs, og hver dag - trods de mange bakker - kom de i mål, og altid med et smil på læben. Godt gået!
Min egen første tur i 2012 handlede om at komme ned i gear og finde mig selv efter flere år med arbejdsræs og multitasking, men efter en uges tid var jeg ganske udmattet efter lange vandredage og ikke mindre stresset, end da jeg var taget hjemmefra. Der havde også været gode stunder undervejs, men jeg manglede stadig at geare ned og lytte til kroppens signaler.
Hilsner fra andre pilgrimme - sten for sten
Albergue Verde - Sarah, Ricardo & Mincho
Ved indgangen til Hospital de Órbiego mødte jeg på Mincho, der lignede en blanding af en lokal bonde, en inder og Jesus med sit lange hår. "How are you, where are you going today?" Mincho fandt sit visitkort frem og fortalte lidt om Albergue Verde, som han havde åbnet sæsonen forinden. Først tænkte jeg "flyt dig hippie", men efter en lille pause gik jeg alligevel turen forbi det særprægede familiehus i udkanten af den lille landsby. Mincho var overrasket over at møde mig ved havelågen. Han spurgte igen ind til mig, og jeg fortalte, at jeg var godt brugt efter nogle lange dage på en dårlig fod. "Don´t worry, the Camino will heal you". Mincho smilede, og jeg blev overvældet af følelser. "Take your time", og snart var det tid til en rundtur på det hjertevarme albergue, hvor det blev til en ekstra overnatning, berigende samtaler i haven og mine første gode oplevelser med yoga og meditation.
Hen på andendagen trådte Patrick ind af døren. Et par dage forinden var han fløjet til Santiago de Compostela for at overraske kæresten, der havde gået hele den klassiske rute til Santiago. De havde begge haft brug for at overveje fremtiden, og nu som de mødtes, havde hun valgt at afslutte forholdet, og Patrick, der havde håbet at de skulle være fortsat sammen til Finisterre og "Verdens ende", havde i stedet taget toget tilbage langs Caminoen med en ny plan om at gå cirka 300 km. til Santiago.
- "The Camino doesn´t provide you, what you want, but what you need" , general (Camino) talemåde
Den efterfølgende morgen var det også tid til at hilse på en af Minchos venner Alex, der havde kørt natten igennem fra Granada i Sydspanien med planer om at åbne en privatskole. Alex, der var lærer og fodterapeut, viste, hvordan jeg kunne støtte min fod med en simpel forbinding og på den måde kompensere for en lettere nedsunket forfod.
"Look for the signs, the signs of life". Mincho hilste på gensyn, og Patrick og jeg forsvandt ud af havelågen med små skridt og ny energi. Et par dage efter mødte vi en ung tysk pige og senere Michelé, Stephen og andre nye bedste venner, og det blev en helt særlig oplevelse videre til Santiago. Efter nogen tid var Patrick og den "ny pige" begyndt at holde i hånd, og i dag mange år efter, er de stadig sammen og er blevet far og mor til en smuk datter. Sådan kan det gå.
- Michelé, Stephen & Patrick
Mange hjemmesider og APP´s tilbyder informationer og fakta om de forskellige pilgrimsruter til Santiago de Compostela. Personligt orienterer jeg mig ofte på www.gronze.com, der tilbyder et godt overblik over overnatningsmuligheder, afstande, muligheder for indkøb og andre praktiske informationer. Andre systemer tilbyder også GPS-funktion, og overraskende mange følger konsekvent den "perfekte rute" i stedet for også at lade sig forføre - som på fotoet nedenfor langs den spanske nordkyst, hvor den officielle rute, Camino del Norte, leder en anden og mere kedelig vej lidt derfra.
CAMINO FRIENDS
Så var der Klaus, der spurgte, hvad jeg var for en slags pilgrim "siddende der" med min kaffe og kage? Selv spiste han ikke i løbet af dagen, men drak et par øl eller fem og forklarede, hvordan munkene havde opfundet øl-kunsten. Nogle dage senere mødtes vi igen, hvor Klaus åbnede mere op og fortalte om hverdagen med et trivielt arbejde, huslån og stramme rutiner, som han egentlig aldrig havde været glad for. Nu skulle der andre boller på suppen.
Afslutningsvis en slags sjov og lærerig oplevelse fra tilbage i 2013, hvor jeg gik Camino del Norte for første gang. På et tidspunkt sov jeg med nogle nye venner på en strand efter en omgang hygge med mad, vin og fællessang. Ingen havde tjekket vejrudsigten, og meget tidligt næste morgen, blev vi vækket af voldsom regn. De andre søgte ly under et halvtag, mens jeg selv trak regnslaget over hovedet og startede dagens vandring. Et par timer senere fik jeg så øjenkontakt med en ko, der stod og gloede på mig, som om den havde luret min selv-medlidenhed og spurgte mig, hvad jeg havde gang i? - For jeg kunne jo bare vente på bussen eller glæde mig til næste kaffepause, mens den selv havde knap så mange muligheder i regnen.
- Jeg kan selvfølgelig fortælle mange historier fra mine tæt på 11 måneder på de forskellige pilgrimsruter med masser af alenetid og berigende møder med andre rejsende, men vil i stedet opfordre til at rejse og opleve forskellige sider af tilværelsen.
Camino del Norte - en fornøjelse med Mia, Pia og Markus
Copyright Camino Friends
Kontakt :
+45 31107046