top of page
CAMINO FRIENDS
Vandring, yoga & oplevelser

    TID TIL NÆRVÆR OG OPLEVELSER  

    Sammen på Caminoen / Max. 6 deltagere  

           Samlet for 7 dage / kun 5.350 kr. for medlemmer  

  Oplev en særlig strækning langs Camino Primitivo   

  Rejs lørdag d. 6. juni 2026 / 1-6 vandredage  

  SVÆRHEDSGRAD 

         En både individuel & social fornøjelse langs Caminoen      

Primitivoen  er ligesom Camino del Norte et spændende alternativ til den klassiske rute. Den såkaldte "originale rute" byder på spektakulære naturoplevelser samt en hyggelig landlig atmosfære. 

Flere og flere har fået øjnene op for Primitivoen, men ruten er langt fra overrendt. De fleste starter i Oviedo med 321 km. til Santiago de Compostela, og specielt strækningen frem til Grandas de Salime er en særlig oplevelse med absolut storslåede landskaber. Hvis man går alene, skal man have overblik over faciliteterne langs ruten og være forberedt på ganske øde strækninger. I 2024 gik jeg (rejseleder Lasse) turen to gange, og både i juni og oktober blev jeg ramt i hjertet af udsigten i 1.200 meters højde over floden Nadia / se dagsprogram.

Camino Primitivo kan være en hård omgang med det tiltagende  kuperede terræn. Men med en blanding af korte og længere dage samt fokus på restitution og velvære, når vi frem i god behold. Med plads til individuelle ønsker og behov. Tag med på Caminoen -

      Deltagergebyr, pilgrimspas & førstehjælpssæt / I alt 1.250 kr.       

Derudover egenbetaling til fly & lufthavnstransfer, div. albergue, (evt. hotel) morgenmad & pilgrimsmenu / Estimeret i alt 4.100 kr.

Du står selv for fly og rejser på eget ansvar (husk rejseforsikring). Derudover vil jeg gøre mit bedste for at facilitere en uforglemmelig oplevelse. Oplægget går på samlet 7 dage, men du kan deltage en dag eller flere, som du synes og har mulighed for. Eller måske vil du forlænge opholdet på Caminoen? Udover støtte og rejselederservice tilbyder jeg yoga, afspænding og meditation, 30-60 min. dagligt. Eller måske har du nok i gå-oplevrelsen og alt det andet der følger med? 

Din personlige rejseleder    

   CAMINO FRIENDS

+45 31107046

  • Facebook
  • Instagram Social Icon
WhatsApp_Billede 2025-11-14 kl. 14_edited.jpg

 Glæd dig til udsigten over floden Nadia  

WhatsApp_Billede 2025-11-05 kl. 11.50_edited.jpg
dags-progam

Den 7. juni / Oviedo - Grado 25 km. med mulighed for kørsel de første 12 km. ud af Oviedo. Vi starter vores pilgrimsvandring i Oviedo, og snart er vi omgivet af landlig idyl. De få bakker langs dagens rute er til at have med at gøre, og vi har let adgang til et par gode caféer i løbet af dagen. Som hver dag med valgfri yoga, afspænding og meditation. 

Den 6.  juni / Oplagt fly til Oviedo med mellemlanding i Barcelona eller Bilbao. Alternativt bus 3.5 time, Bilbao-Oviedo. Oviedo er hovedstad i Asturias og byder på en seværdig gml. bykerne. Tid og sted for check-in og velkomst aftales nærmere. 

Den 8. juni / Grado - Salas 22 km. Dagens vandring starter med en stigning mens vi bevæger os længere og længere ud på landet. Ellers er dagens rute uden de store stradbadser. Cirka halvvejs til Salas tager vi ophold en lille landsby med et 1.002 år gammelt kloster og et par hyggelige cafeer, inden vi går videre i gennem skove og frodige omgivelser med eksempler på traditionelle gårdejendomme og frugthaver. 

Den 9. juni / Salas - Tineo 20 km. Tineo er sammen med Grado og Salas nogle af de ganske få landsbyer vest-over fra Oviedo. Igen starter vi dagen med en stigning - en lang en af slagsen, men stien er god og stigningen jævn, så vi ikke brænder alt kruddet af fra start.

Den 10. juni / Tineo - Borres 16 km. Udsigterne bliver mere og mere spektakulare, som vi bevæger os videre langs Primitivoen. Den "Originale rute" begynder at vise sig fra sin smukkeste side med varieret og storslået natur. En overkommelig dag med god tid til restitution.

Den 11. juni / Borres - Berducedo 24 km. med mulighed for kørsel de sidste 9 km. til Berducedo. Efter Borres er der to varianter af ruten. Den ene er længere end den anden og forholdsvis let til Pola de Allande, inden den fortsætter via en jævn opstigning til mærket ved Puerto del Palo. En anden mulighed er den oprindelige rute "Por Hospitales", der er samlet 4.5 km. kortere og mere udfordrende, uden mulighed for forplejning frem til Berducedo. Vi er forberedte og tager os god tid langs Hospitales i selskab med vilde heste og ekstraordinære udsigter, og hvis ruten alligevel bliver for hård, er der . Som hver dag med mulighed for overnatning på albergue eller hotel efter ønske. 

Den 12. juni / Berducedo - Grandas de Salime 20.5 km. Dagen starter lige til den første time frem til La Mesa, en lille søde flække med en håndfuld huse beliggende i 950 meters højde. De to gange jeg var forbi i 2024, så jeg små vilde kaniner i landsbyen. Fra cafeen i La Mesa går vi op til en fantastisk udsigt over floden Navia, hvorfra vi starter en lang nedstigning på hele 1.200 højdemeter ned til en vandkraftdæmning, der deler floden. På den anden side går det igen jævnt op ad bakke, og snart er det tid til endnu et cafebesøg med vilde udsigter over området, inden vi når frem til destinationen for vores caminovandring i charmerende Grandas de Salime. Måske vælger du en ekstra overnatning, ellers går turen til Oviedo eller Lugo. Tak for denne gang. Buen Camino.

  - The way is the goal

Copyright Camino Friends

www.caminofriends.info

Kontakt :

+45 31107046

Lasse Juhl Hansen

  • Facebook
  • Instagram Social Icon
bottom of page