
Mange både offentlige og private albergue åbner fra starten af juli og sammen med det meste af Spanien hilser de pilgrimme fra de fleste europæiske lande velkommen til igen at vandre Caminoen på forsvarlig vis. Vi tager forbehold og går med respekt for hinanden.
Mange både offentlige og private albergue åbner fra starten af juli og sammen med det meste af Spanien hilser de pilgrimme fra de fleste europæiske lande velkommen til igen at vandre Caminoen på forsvarlig vis. Vi tager forbehold og går med respekt for hinanden.
"Listen to your body, feed your body", Surinder Singh, yoga teacher, Rishikesh
"Listen to your body, feed your body", Surinder Singh, yoga teacher, Rishikesh




TID TIL NÆRVÆR OG OPLEVELSER
Sammen på Caminoen / Max. 6 deltagere
Oplev særlig strækning langs Primitivoen
Rejs den 20. eller 21. maj / 1-7 dage / 14-107-127 km.
SVÆRHEDSGRAD
Camino Primitivo er ligesom Camino del Norte et spændende alternativ til den klassiske rute. Den såkaldte "originale rute" byder på spektakulære naturoplevelser og en landlig atmosfære. Flere og flere har fået øjnene op for Primitivoen, men ruten er langt fra overrendt. De fleste starter i Oviedo med 321 km. til Santiago de Compostela, men specielt strækningen fra Salas til Grandas de Salime er en særlig oplevelse med absolut storslåede landskaber. Hvis man går alene Primitivoen alene, skal man have overblik over faciliteter langs ruten og være forberedt på ganske øde strækninger. Sidste år 2024 gik jeg (rejseleder Lasse) turen to gange, og både i juni og oktober blev jeg ramt i hjertet af udsigten i 1.200 meters højde over floden Nadia / se evt. 6. vandredag i programmet nedenfor.
Du står selv for flybillet, og rejsen er på eget ansvar (husk rejseforsikring). Det være sagt vil jeg gøre mit bedste for at facilitere en oplevelse for livet. Oplægget går på 7 dage, men du kan være med en dag eller flere, som du synes og har mulighed for. Udover rejselederservice, tilbyder jeg yoga, afspænding og meditation, 30-60 min. dagligt. Eller måske har du nok i gå-oplevelsen og alt det andet der følger med?
Camino Primitivo kan være en hård omgang med det tiltagende kuperede terræn. Men med en blanding af kortere og længere vandredage og fokus på restitution og velvære, når vi frem i god behold. Med plads til individuelle behov. Tag med til foråret -
Samlet for 7 dage / kun 5.250 kr. + flyrejse
En både individuel & social fornøjelse langs Caminoen
- Inklusiv morgenmad & aftensmad/menu m. drikkelse
- Overnatning på udvalgte albergue / mulighed for hotel
- Valgfri yoga, afspænding og meditation 30-60 min. per dag
- Forberedelse, pilgrimspas, rejseleder (Lasse) & first aid kit
Ved tilmelding betales depositum 1.600 kr. / 30 % af samlet udgift

Glæd dig til udsigten over floden Nadia, Asturien

Den 21. maj / (Evt. ankomst formiddag) Oviedo - Grado 14-25 km. Vi starter vores pilgrimsvandring i Oviedo, og snart er vi omgivet af landlig. De få bakker langs dagens rute er til at have med at gøre, og vi har let adgang til et par gode caféer i løbet af dagen. Hver dag med valgfri yoga, afspænding og meditation. Mulighed for kørsel de første 11 km. ud af Oviedo.
Den 20. maj / Oplagt fly til Oviedo med mlellemlanding i Barcelona eller Bilbao. Alternativt 3.5 time bus, Bilbao-Oviedo. Check-in og velkomst. Oviedo er hovedstad i Asturias og byder på en seværdig gml. by-kerne.
Den 22. maj / Grado - Salas 22 km. Dagens vandring starter med en stigning mens vi bevæger os længere og længere ud på landet. Ellers er dagens rute uden de store stradbadser. Cirka halvvejs til Salas tager vi ophold en lille landsby med et 1.002 år gammelt kloster og et par hyggelige cafeer, inden vi går videre i gennem skove og frodige omgivelser med eksempler på traditionelle gårdejendomme og frugthaver.
Den 23. maj / Salas - Tineo 20 km. Tineo er sammen med Grado og Salas nogle af de ganske få landsbyer vest-over fra Oviedo. Igen starter vi dagen med en stigning - en lang en af slagsen, men stien er god og stigningen jævn, så vi ikke brænder alt kruddet af fra start.
Den 24. maj / Tineo - Borres 16 km. Udsigterne bliver mere og mere spektakulare, som vi bevæger os videre langs Primitivoen. Den "Originale rute" begynder at vise sig fra sin smukkeste side med varieret og storslået natur. En overkommelig dag med god tid til restitution.
Den 25. maj / Borres - Berducedo 15-24 km. Efter Borres er der to varianter af ruten. Den ene er længere end den anden og forholdsvis let til Pola de Allande, inden den fortsætter via en jævn opstigning til mærket ved Puerto del Palo. En anden mulighed er den oprindelige rute "Por Hospitales", der er samlet 4.5 km. kortere og mere udfordrende, uden mulighed for forplejning frem til Berducedo. Vi er forberedte og tager os god tid langs Hospitales i selskab med vilde heste og ekstraordinære udsigter, og hvis ruten alligevel bliver for hård, er der mulighed for kørsel de sidste 9 km. (Puerto del Palo til Berducedo). Som hver dag med mulighed for overnatning på albergue eller hotel efter ønske.
Den 26. maj / Berducedo - Grandas de Salime 20.5 km. Dagen starter lige til den første time frem til La Mesa, en lille søde flække med en håndfuld huse beliggende i 950 meters højde. De to gange jeg var forbi i 2024, så jeg små vilde kaniner i landsbyen. Fra cafeen i La Mesa går vi op til en fantastisk udsigt over floden Navia, hvorfra vi starter en lang nedstigning på hele 1.200 højdemeter ned til en vandkraftdæmning, der deler floden. På den anden side går det igen jævnt op ad bakke, og snart er det endnu et cafebesøg med vilde udsigter over området, inden vi når frem til destinationen for vores caminovandring i charmerende Grandas de Salime. Måske vælger du en ekstra overnatning, ellers går turen retur til Oviedo eller Lugo. Tak for denne gang. Buen Camino, hver dag.
- The way is the goal
Copyright Camino Friends
Kontakt :
+45 31107046
Lasse Juhl Hansen

