top of page
CAMINO FRIENDS
Hiking, yoga & experiences

   Fortællinger fra Caminoen  

  -  INSPIRATION TIL NÆRVÆR & OPLEVELSER  

I 2013, da jeg gik hele Camino del Norte for første gang, vandrede jeg ofte i selskab med Jamie, Natxo og en lille gruppe af pilgrimme. Vi delte historier og sjove oplevelser som fx. fællesspisning, strandtennis, overnatninger på strande og sågar i en grotte, som vi fandt omkring Buelna ved den spanske nordkyst. Jamie havde på det tidspunkt rejst i 9 måneder og trods sin unge alder havde han mange erfaringer i rygsækken. Han fortalte blandt andet om Nepal og hans oplevelser langs den såkaldte Annapurna Circuit et par uger med regntid. Året efter oplevede jeg selv Nordindien og Nepal første gang, hvor den også stod på masser af vandring og berigende møder med lokale og andre rejsende.   

Bernt på 79 fortalte, at han ofte sov dårligt om natten med mange tanker. Om dagen fandt han til gengæld ro og velvære, mens han vandrede med inspiration og højt til himlen. Og så var der Marcus, en ældre herre fra Østrig, som jeg mødte et par dage inden Santiago. Han var i godt humør men ret dårligt gående med vabler og ømhed. Han overvejede at stoppe, og derfor var det et herligt gensyn, da vi senere mødtes i Santiago. Marcus veltilpas og glad i låget efter en god massage og et mere roligt tempo de sidste dage på stierne.

Lot.jpg

- Lasse er en kompetent og vidende rejseleder, som også formår at give plads til stilhed og lade indtrykkene tale for sig selv. De bedste anbefalinger, Lotte Maribo Ibsen.

 Camino de Santiago - de fleste kan være med 

Albergue Verde - jeg havde taget en ekstra overnatning og et tiltrængt hvil, da Patrick ankom efter at have gået sin første dag på Caminoen med start i León. Et par dage forinden var han ellers fløjet til Santiago for at overraske sin kæreste, der havde vandret den klassiske rute Camino Francés fra start. De havde begge haft brug for at overveje fremtiden, og ved mødet i Santiago havde hun afsluttet forholdet og fortsatte alene til Finnesterre. Patrick, der havde pakket rygsækken godt hjemmefra, tog istedet bussen tilbage til León på den klassiske Camino med nye planer om at vandre et par uger til Santiago. Senere mødte vi en sød tysk pige og i selskab med et par andre ny-bedste-venner, ankom vi senere sammen til Santiago. Patrick er i dag stadig sammen med den "ny" pige fra Caminoen.

- Og så var der Klaus, der var hurtig til at spørge, hvad jeg var for en slags pilgrim siddende der med min kaffe og is? Selv spiste han ikke i løbet af dagen men drak et par øl eller fem, mens han foreklarede, hvordan det jo var munkene, der havde opfundet ølkunsten. En uges tid senere mødtes vi igen tilfældigt, hvor Klaus åbnede mere op og fortalte om tilværelsen derhjemme, var han igennem årene havde brugt mange penge på et hus og passe et arbejde, som han egentlig aldrig havde været glad for. Nu skulle fremtiden se anderledes ud.  

Ikke alle har samme muligheder i tilværelsen. Nogle har det svært, men livet er også som mulighedernes land, og vi kan alle opleve nyt og blive inspireret hver dag på vej. At vandre Caminoen er en både individuel og social oplevelse - udover det sædvanlige.

sammen.jpg

 - Look for the signs, the signs of life. Mincho Fuertes, Albergue Verde  

Fød.jpg
Fød.jpg

Copyright Camino Friends

www.caminofriends.info

Kontakt

Tlf: +45 31107046

lasse Juhl Hansen

  • Facebook
  • Instagram Social Icon
bottom of page